12 aspiranter til ansættelsen som livredder den Den Nordsjællandske Kystlivredningstjeneste bestod i lørdags kystlivredderprøven, da de var til »eksamen« ved Stejlepladsen i Tisvilde.

De 12 unge, hvoraf flere er konkurrencesvømmere og livreddere i svømmehaller, bliver nu kolleger med 53 andre, som har været livreddere i de tidligere sæsoner, og derfor ikke behøver at igen at tage den krævende kystlivredderprøve.

Den yngste er 18 og den ældste 49. De fleste af de ansatte er studerende, som tager jobbet for at få et godt feriejob, inden de sal videre med studierene. Blandt dem er 23-årige Nikolaj Dam, der er nordjyde, og læser idræt på Aalborg Universitet.

– Jeg har søgt jobbet, fordi det er et godt sommerjob for en studerende. Samtdig er det meningsfuldt og interessant, samt noget, som har sammenhæng med mine studier, siger Nikolaj Dam til Frederiksborg Amts Avis.

I alt bliver der denne sommer 21 strande fra Espergærde til Lynæs, som bemandes med livreddere. 10 af disse strande ligger i Gribskov Kommune. Livredningssæsonen indledes søndag 23. juni, og den slutter søndag 18. august – med msuslighed for forlængelse, hvis sæsonen slutter med en hedebølge, der fastholder folk ved strandene, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Alle livreddere bestod prøven

De nye livreddere fik blandt andet instruktion i, hvordan de hver dag skal rigge livredningsbådene og -husene til.
Foto: Karl Erik Frederiksen.