Tisvildelejestrand strækker sig vestpå fra Tisvildeleje langs Danmarks femte største skov Tisvildeleje Hegn. Stranden er en lang børnevenlig sandstrand med klitter og skovbryn. Dette smukke kystområde er siden 1989 blevet beskyttet og bevaret af den frivillige strandrensningspatrulje Hvid Strand Tisvildeleje, og er Danmarks længste renoverede sandstrand. Hestehuller kan opstå ved stranden. Stranden er bemandet med to livredderposter – én i den østlige ende ved molen/bugten og de små fredet badehuse, og én i den vestlige ende for enden af den store P-plads.

Kiosk/toilet forhold
Der findes en kiosk med toiletter midt imellem de to livredderposter. Der ud over er der et toilethus for enden af P-pladsen.

Handicap forhold
Der er handicapparkering og adgang til stranden for kørestolsbrugere ved molen/bugten længst mod øst. Ved kiosken er der handicaptoilet.

Kørselsvejledning

Fra Kbh. i bil:
Kør ad Hillerødmotorvejen og fortsæt ad Hillerødveje ind til rundkørsel. Fortsæt mod Helsinge ind til et T-kryds hvor der drejes mod Tisvildeleje.

Fra Kbh. i tog:
Tog til Hillerød St. og skift til Gribskovbanen der kører til Tisvildeleje St.

Parkeringsforhold
Der er gode parkeringsforhold på en stor P-plads ved stranden. På de gode stranddage kan pladsen dog blive fyldt op.

Alge-risiko
Der er minimal alge risiko ved Tisvildeleje strand pga. de åbne strandforhold ud til Kattegat, der gør at vandgennemstrømningen er høj.

Evt. særlige badeforhold
Stranden er N-NV vendt, så der kan opstå store bølger, men i strandens østlige ende er der en mole, der skaber en bugt, hvor der oftest er roligt vand.
Stranden strækker sig hele vejen til Liseleje vestpå, men vær opmærksom på at livredderområdet dækker et begrænset område markeret med skilte.

Blåt flag:
ja.

Badebro:
Der er ingen badebro, men en mole der er udgangspunkt for krabbefiskeri for mange børn.

For yderligere info.:
www.helsinge.com/turistbureau eller Tisvildeleje Turist kontor: Tlf. 48707451
 
Du kan finde vej til straden her:
 

Vis Tisvilde Øst Strand på et større kort