Espergærde strand ligger lige syd for havnen i Espergærde. Det er den nyeste strand i DNK’s regi, og er bemandet første gang fra sæsonen 2007. Stranden er meget poulær blandt alle lokale og mange unge fra omegnen som kommer for at nyde den gode sandkvalitet.
Stranden ligger tit i læ når det blæser meget på strandene mellem Hundested og Grønnehave, og der er derfor mange gode stranddage på Espergærde strand.
Tjek vejret på Espergærde strand her.

Kiosk/toilet forhold
Der er supermarked/kiosk ved vejen, samt pizzaria, caféer og isbutikker omkring 50 m fra stranden. Derudover er der fiske og delikatessehandel samt gril på havnen.
Toiletter findes ved sejlklubbens bygning.

Handicap forhold
Der er handicap bro helt ned til stranden og handicapparkering.

Kørselsvejledning

Fra Kbh. i bil:
Kør ad Helsingørmotorvejen, drej af ved afkørsel Espergærde og kør til strandvejen. Når Strandvejen nåes, så ligger havnen lige fremme, og stranden lige til højre for havnen.

Fra Kbh. i tog:
Kystbanen i retning Helsingør. Toget stopper i Espergærde (2 stop før Helsingør). Stranden er beliggende ved Strandvejen ca. 750 meter fra stationen.

Parkeringsforhold
Der er 1-times parkering på havnen (få pladser). Der er parkering forbudt på dele af Strandvejen. Så parkering henvises til villaveje i nærheden af stranden eller Parkeringspladsen ved teknisk forvaltning 200 m oppe af Mørdrupvej.

Alge-risiko
Normalt er der ingen fare for alger. Men ved meget varme dage og gunstige forhold vil Espergærde være en af de mulige steder for opblomstring af giftige alger. Dette skyldes den lave saltkoncentration i vandet.

Evt. særlige badeforhold
Vandkvaliteten kan forringes på dage med ekstremt kraftigt regvejr.

Blåt flag:
Nej.

Badebro:
Ja, med rækværk og trappe ned i vandet.

Du ka finde vej til stranden her:


Vis Espergærde Strand på et større kort