Hornbæk Strand er Nordkystens største og mest besøgte strand. Det skyldes primært den gode kvalitet af stranden – få sten, finkornet sand og god vandkvalitet. Stranden er bemandet med 2 livredderposter beliggende på strandområdet vest for havnen.

Hornbæk Havn vejrstation
Vejrdata i realtid indsamles fra Hornbæk Bådeklubs og Hornbæk Havns vejrstation placeret på signalmasten på havnens østre mole. Fra positionen signaleres også for de aktuelle besejlingsforhold.
Tjek vejret her.

Kiosk/toilet forhold
Der findes kiosk på stranden tæt ved den østlige livredderpost.
Toiletter ligger ved siden af kiosken og desuden ved Residence Trouville (det tidligere Hotel Trouville) bag klitterne tæt på den vestlige post.

Handicap forhold
Der er adgang til stranden for kørestolsbrugere via en handicap-bro, som går helt ned til vandet.

Kørselsvejledning

Fra Kbh. i bil:
Kør mod Helsingør ad Helsingør-motorvejen (E4). Drej af ved frakørsel 4 (Kvistgård) og følg skiltene mod Hornbæk. Når strandvejen nås ved jernbaneoverskæringen i Hornbæk drejes til højre. Ved Shell-tanken drejes til venstre mod stranden. Gå gennem bommen ved vejen og følg stien ned til stranden.

Fra Kbh. i tog:
Tag kystbanen til Helsingør, hvor der skiftes til Helsingør-Hornbæk-Gilleleje-Banen (se køreplan på www.hhgb.dk). Toget standser i Hornbæk.

Parkeringsforhold
Parkeringsforholdene er mindre gode i Hornbæk. Enten kan der parkeres på bagsiden af klitterne lige vest for havnen eller på den større P-plads bag hovedgaden. Disse P-områder bliver dog hurtigt fyldt op på de gode stranddage, så alternativt kan der parkeres ved Hornbæk skole eller på små-vejene i nærheden af Residence Trouville (det tidligere hotel Trouville) på Kystvej. Som sidste alternativ kan der parkeres ved Hornbæk Plantage i udkanten af Hornbæk i retning Helsingør.

Alge-risiko
Der er lav risiko for opblomstring af giftige alger på Hornbæk Strand pga. de relativt åbne strandforhold, der gør at vandgennemstrømningen er høj.

Evt. særlige badeforhold
Det er forbudt at bade tæt ved molen til højre for den østlige post pga. kraftige understrømme.

Blåt flag:
Ja.

Badebro:
Nej.

For yderligere information om Hornbæk, se www.hornbaek.dk (Hornbæks turistkontor).

Du kan finde vej til stranden her:


Vis Hornbæk Øst Strand på et større kort